Klagenævnet for Udbud tilsidesætter en på forhånd beskrevet evalueringsmetode

Klagenævnet for Udbud har i en nylig kendelse for første gang tilsidesat den evalueringsmetode, som ordregiver i overensstemmelse med udbudslovens § 160, stk. 1, havde beskrevet i udbudsmaterialet. Kendelsen understreger, at den forudgående beskrivelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet ikke er et absolut værn mod, at evalueringsmetoden bliver tilsidesat.

Det er efter udbudslovens § 160, stk. 1, obligatorisk for ordregivere i udbudsbetingelserne at beskrive den evalueringsmetode, der påtænkes anvendt til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

En sådan pligt fremgår ikke af udbudsdirektivet, men er en særlig dansk regel indført på baggrund af Udbudslovsudvalgets anbefalinger som "en tydeliggørelse af de pligter", der følger af de grundlæggende udbudsretlige principper om gennemsigtighed og ligebehandling. 

Ordregivers pligt til at beskrive evalueringsmetoden i udbudsbetingelserne indebærer dog samtidig en række udfordringer for ordregivere, bl.a. fordi den beskrevne evalueringsmetode er bindende og derfor gør tilbudsevalueringen mindre fleksibel (medmindre der i udbudsbetingelserne er taget højde for alternative evalueringsmetoder). 

Som udgangspunkt vil en evalueringsmetode, som er beskrevet i udbudsbetingelserne, derfor ikke blive tilsidesat af Klagenævnet for Udbud eller af domstolene. Det er således kun, hvis evalueringsmetoden er ugennemsigtig og/eller ikke overholder ligebehandlingsprincippet, at den vil kunne tilsidesættes. Dette følger af udbudslovens § 160, stk. 2.

Klagenævnet for Udbud har nu for første gang anvendt udbudslovens § 160, stk. 2, og tilsidesat den evalueringsmetode, som ordregiver havde beskrevet i udbudsmaterialet, og som ordregiver havde anvendt i forbindelse med tilbudsevalueringen. 

Kendelsen understreger, at beskrivelsen i udbudsbetingelserne af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet ikke er et absolut værn mod tilsidesættelse af metoden.

Kort om sagen

Sagen vedrører Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus' ("MSF") udbud af forskellige kørselsordninger for Region Syddanmark og Region Midtjylland. Hver kørsel havde forskellige garantiperioder, dvs. perioder, som tilbudsgiver skulle stå til rådighed i og ville være sikret betaling for, uanset om der konkret var behov for kørsel i de pågældende perioder. 

Det var i udbudsmaterialet fastsat, at rammeaftalerne ville blive tildelt de tilbudsgivere, der havde afgivet de laveste driftstimepriser på den enkelte garantivogn. Tilbudsgiverne kunne afgive tilbud på flere garantivogne, end de kunne vedstå. I den situation, hvor en tilbudsgiver havde afgivet det billigste tilbud på flere vogne, end den pågældende kunne vedstå, ville tilbudsgiveren blive tildelt rammeaftalen for de(n) garantivogn(e), hvor der var størst difference til næstlaveste tilbud.

Klagenævnet for Udbud fandt, at denne metode var i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, eftersom den ikke tog højde for omfanget af de enkelte kørslers garantiperioder og de deraf følgende økonomiske konsekvenser for MSF. Der var således risiko for, at en lille prisdifference i relation til kørsler med mange garanterede timer kunne få større økonomisk betydning end en stor prisdifference i relation til kørsler med få garanterede timer.  

Klagenævnet for Udbud tilsidesatte derfor evalueringsmetoden og annullerede tildelingsbeslutningen for de tre garantivogne, som klagen vedrørte.

Læs Klagenævnet for Udbuds kendelse af 7. november 2017  

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret