Kommissionen offentliggør rapport om e-handel

Kommissionen har den 10. maj 2017 offentliggjort sin endelige rapport om sektorundersøgelsen indenfor e-handel af forbrugsvarer og digitalt indhold. Kommissionen har i rapporten identificeret en række former for forretningspraksis, der kan være konkurrenceretligt problematiske, som Kommissionen vil undersøge nærmere. Rapporten indeholder bl.a. vigtige konklusioner i forhold til salg via online-markedspladser og krav til forhandlere om fysisk forretningssted.

Baggrund

Kommissionen iværksatte i maj 2015 en omfattende undersøgelse af sektoren for elektronisk handel (e-handel) af forbrugsvarer og digitalt indhold som led i sin overordnede strategi for et digitalt indre marked. 

Formålet med undersøgelsen var at opnå en større indsigt i de markedstendenser og den forretningspraksis, som det seneste årti har vundet indpas indenfor e-handel af forbrugsvarer og digitalt indhold, herunder undersøge om konkurrencereglerne overholdes.

De væsentligste resultater af undersøgelsen

Kommissionens undersøgelse har generelt vist, at en række former for forretningspraksis indenfor e-handel af forbrugsvarer og digitalt indhold kan være konkurrenceretligt problematiske. De væsentligste resultater af undersøgelsen kan sammenfattes som følger: 

A) Prisbegrænsninger

Prisbegrænsninger er den oftest forekomne form for begrænsninger, som forhandlerne er udsat for. 

En stor del af de adspurgte forhandlere har således oplyst, at de i vidt omfang oplever, at producenterne begrænser forhandlernes frihed til at fastsætte videresalgsprisen overfor forbrugerne ved enten direkte at bestemme videresalgsprisen eller ved at anvende anbefalede videresalgspriser, som i praksis dog får karakter af at være bindende videresalgspriser. 

Undersøgelsen har vist, at flere producenter overvåger forhandlernes videresalgspriser ved hjælp af særlige prisovervågningsværktøjer for på denne måde nemmere at kunne påtale afvigelser fra de fastsatte eller anbefalede videresalgspriser. 

Kommissionen har fastslået, at anvendelse af prisovervågningsværktøjer kan give anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder.  

B) Prisdifferentiering

Producenter forsøger også at påvirke forhandlernes online videresalgspriser ved at opkræve forhandlerne forskellige indkøbspriser for de samme varer afhængigt af, om varerne skal sælges online eller i en fysisk butik.

Kommissionen har fastslået, at denne form for prisdifferentiering generelt udgør en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne. Dette gælder både den direkte opkrævning af forskellige indkøbspriser og foranstaltninger, der indirekte fører til højere priser for de varer, som forhandleren vil sælge online, f.eks. differentierede rabatsystemer. 

Kommissionen har angivet at ville være åben for at overveje, om prisdifferentiering i konkrete tilfælde vil kunne opfylde betingelserne for individuel fritagelse i forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i EU-traktatens artikel 101 (svarende til konkurrencelovens § 6), f.eks. hvor der er højere omkostninger forbundet med online salg, eller hvor prisdifferentiering er nødvendig for at modvirke "free riding", dvs. at internetforhandlere lukrerer på forhandlerne med fysiske forretningssteders markedsføring. 

C) Begrænsninger i salg via online markedspladser

Et spørgsmål, der har vakt betydelig opmærksomhed de senere år, er, hvorvidt begrænsninger i forhandlernes muligheder for salg via online markedspladser, som f.eks. Amazon og eBay, kan give anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder. De tyske konkurrencemyndigheder og domstole har i flere sager fundet, at begrænsninger i salg via online markedspladser, udgør en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne.

Kommissionen har i sin rapport fastslået, at begrænsninger i salg via online markedspladser generelt ikke bør anses for at udgøre en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne. Kommissionen har dog understreget, at dette ikke er ensbetydende med, at begrænsninger i salg via online markedspladser i alle tilfælde er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Begrundet i markedssituationen kan sådanne begrænsninger således konkret udgøre en overtrædelse af konkurrencereglerne, som Kommissionen vil gribe ind overfor.

Spørgsmålet om, hvorvidt begrænsninger i forhandlernes salg via online markedspladser udgør en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne, er forelagt for EU-Domstolen i en sag mellem parfumeleverandøren Coty og dennes forhandler Akzente. En endelig afklaring af, hvorvidt det udgør en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne at pålægge forhandlere denne form for salgsbegrænsninger, afventer således EU-Domstolens afgørelse, og indtil denne foreligger, bør virksomheder, der beskæftiger sig med e-handel, være tilbageholdende med at pålægge sådanne begrænsninger. 

D) Selektive distributionssystemer - krav om fysisk forretningssted

Kommissionen har fastholdt, at selektive distributionssystemer som udgangspunkt er omfattet af den vertikale gruppefritagelse og dermed lovlige, når (i) udvælgelsen sker på baggrund af objektive, kvalitative og ikke-diskriminerende kriterier, (ii) produktets karakteristika nødvendiggør disse kriterier for at sikre kvaliteten og en korrekt anvendelse af produktet, og (iii) kriterierne går ikke videre end nødvendigt. 

Et af de kriterier, som producenten hidtil lovligt har kunne stille til sine forhandlere, er, at de skal have mindst et fysisk forretningssted. 

Kommissionens undersøgelse har vist, at kravet om et fysisk forretningssted ofte forekommer i praksis. Det følger således af næsten halvdelen af de selektive distributionsaftaler, som Kommissionen har gennemgået i forbindelse med undersøgelsen, at forhandleren skal til at have mindst et fysisk forretningssted. 

Kommissionen har i sin rapport indskrænket producenters mulighed for at pålægge sine forhandlere at have mindst et fysisk forretningssted. Kommissionen har således fundet, at dette kun vil være tilladt, forudsat at det kan begrundes i aftalevarernes karakter. Kommissionen har desværre ikke angivet konkrete eksempler herpå.

Undersøgelsens betydning for virksomheder, der beskæftiger sig med e-handel

Kommissionens undersøgelse af e-handelssektoren er et vigtigt første skridt i Kommissionens bestræbelser på at sikre, at alle virksomheder, der beskæftiger sig med e-handel, overholder konkurrencereglerne. 

Kommissionen har i forbindelse med offentliggørelsen af den endelige rapport oplyst, at Kommissionen vil foretage yderligere undersøgelser indenfor e-handel. 

Kommissionen indledte i februar i år bl.a. undersøgelser af mulige konkurrencebegrænsninger på markedet for forbrugerelektronik, og i juni i år indledte Kommissionen en sag mod tøjfirmaet Guess. 

Læs Kommissionens rapport.

Læs Kommissionens arbejdsdokument.

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret