Sagen udsprang af, at den ansatte blev bortvist, da arbejdsgiver mente, at hans ageren som aktionær umuliggjorde et fremtidigt samarbejde, og at han havde misligholdt en ejeraftale. Den ansatte lagde herefter sag an med påstand om fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens regler.

Arbejdsgiver påstod, at den ansatte ikke indtog en tjenestestilling, eftersom han i ejeraftaler mellem ham og selskabet omtaltes som ejer af selskabet. Desuden havde den ansatte indtil 2013 været medlem af selskabets bestyrelse og ejede en stor andel af aktierne.

Den ansatte påstod sig derimod omfattet af funktionærloven, da stillingen i ansættelsesaftalen omtaltes som en funktionærstilling, og da han ikke i øvrigt havde deltaget i ledelsesarbejde.

Landsretten fandt, at den ansatte var funktionær, eftersom han ikke havde underskrevet aftaler på selskabets vegne, ikke havde deltaget i bestyrelsesmøder og ikke havde truffet beslutninger om virksomhedens drift. Han havde således, trods sin store aktiepost, ikke reel indflydelse på den daglige ledelse af virksomheden. Den ansatte indtog således en tjenestestilling. Derfor var han beskyttet af funktionærlovens regler og blev tildelt fratrædelsesgodtgørelse og erstatning for usaglig bortvisning.

Dommen viser, at vurderingen af, om en ansat indtager en tjenestestilling og dermed er funktionær, er konkret i det enkelte tilfælde, samt at en ansat godt kan indtage en tjenestestilling, selv om den ansatte ejer en stor aktieandel. 

Det må dog anses for undtagelsen, at en ejerandel på 39 % ikke medfører mulighed for at undtage medarbejderen fra funktionærstatus.