Brexit: Kan Storbritannien være med i Den Fælles Patentdomstol fremover?

Et af de mange spørgsmål, der har meldt sig efter Brexit-afstemningen den 23. juni 2016, er, om Storbritannien kan deltage i Den Fælles Patentdomstol uden samtidig at være medlem af EU. Et nyligt notat udarbejdet af Richard Gordon QC og Tom Pascoe fra engelske Brick Court Chambers for en række IP-organisationer forsøger at kaste lys over dette spørgsmål.

I notatet gennemgås den udtalelse fra EU-Domstolen fra 2011, der førte til, at det oprindelige udkast til patentdomstolsaftalen blev ændret, således at ordningen kun stod åben for EU-lande.

På baggrund af en gennemgang af EU-Domstolens udtalelse konkluderer Gordon og Pascoe, at der principielt ikke er noget til hinder for, at Storbritannien deltager i patentdomstolsaftalen som ikke-EU-medlem, såfremt patentdomstolsaftalen indeholder tilstrækkelige garantier for, at EU-forfatningsretlige principper bliver respekteret. Dette vil især sige, at følgende skal sikres:
  • Storbritannien skal acceptere, at Den Fælles Patentdomstol anvender EU-ret, og at EU-lovgivning derfor kan blive anvendelig i Storbritannien i det omfang, den er relevant for patentdomstolen. Dette betyder samtidig, at Storbritannien skal acceptere, at EU-retten har forrang frem for national ret. Ligeledes betyder det, at Storbritannien skal acceptere, at landet kan blive bundet af fremtidig EU-lovgivning.
  • Storbritannien skal acceptere, at landet kan blive holdt ansvarlig for Den Fælles Patentdomstols eventuelle brud på EU-retten.
  • Storbritannien skal acceptere, at Den Fælles Patentdomstol kan anmode EU-Domstolen om besvarelse af præjudicielle spørgsmål. Dette indebærer samtidig, at Storbritannien kommer til at acceptere EU-Domstolens udlægning af EU-retten.
Forfatterne konkluderer på den baggrund, at en mulig vej fremad er, at Storbritannien efter udtræden af EU kan tiltræde patentdomstolsaftalen via en separat aftale. Denne kan blive vedtaget som en del af Brexit-forhandlingerne.

En alternativ vej er, at Storbritannien ratificerer patentdomstolsaftalen, mens landet stadig er EU-medlem. På den måde kan aftalen træde i kraft, da ikrafttræden kræver ratificering af Storbritannien. Herefter kan Det Administrative Udvalg, som er nedsat i medfør af aftalen, gennemføre de nødvendige ændringer af patentdomstolsaftalen, sådan at det sikres, at EU-retten overholdes. Udvalget har en særlig mulighed for at gennemføre ændringer af aftalen for at overholde EU-retten.

Forfatterne til notatet understreger dog, at spørgsmålet er uklart. EU-Domstolens udtalelse fra 2011 forholder sig ikke direkte til spørgsmålet om ikke-EU-landes deltagelse, så det kan ikke udelukkes, at den foreslåede model bliver underkendt.

Plesner mener

Ved læsningen af notatet bør man for det første hæfte sig ved, at EU-Kommissionen tidligere har udlagt EU-Domstolens udtalelse fra 2011 således, at Den Fælles Patentdomstol kun kunne oprettes, hvis deltagelse blev forbeholdt EU-lande, og at dette er baggrunden for, at patentdomstolsaftalen kun står åben for EU-lande. Det er derfor ikke sikkert, at den foreslåede vej for britisk deltagelse er juridisk farbar.

For det andet bør man hæfte sig ved, at den foreslåede model kan blive vanskelig at gennemføre rent politisk. Reelt indebærer de krav, som Storbritannien ifølge forfatterne skal leve op til for at kunne blive medlem af patentdomstolsaftalen, at landet skal have de facto-status som EU-land i patentmæssig henseende.

Det er afgørende, at såvel patenthavere og potentielle krænkere har sikkerhed for, at Den Fælles Patentdomstol og dens afgørelser er lovlige. En model for britisk deltagelse i patentdomstolsaftalen bør derfor i alle tilfælde udarbejdes på en sådan måde, at domstolsordningen ikke sættes i kraft, hvis der er tvivl om, hvorvidt dette faktisk er tilfældet.

Læs notatet om Brexit og Den Fælles Patentdomstol

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret