Stress berettigede afskediget tjenestemand til svagelighedspension

En stressramt tjenestemand blev afskediget fra sit job i et busselskab i februar 2009. Medarbejderen blev tilkendt almindelig svagelighedspension, men mente i stedet, at han var berettiget til kvalificeret svagelighedspension, da hans erhvervsevne var nedsat til en tredjedel eller derunder. Byretten frifandt i første omgang arbejdsgiveren. Landsrettens flertal ændrede imidlertid byrettens dom, da landsretten gav den afskedigede medarbejder medhold i, at han var berettiget til at oppebære kvalificeret svagelighedspension. Vestre Landsrets dom af 31. maj 2016.

Spørgsmålet i sagen var, om den afskedigede tjenestemand havde ret til almindelig eller kvalificeret svagelighedspension. Dette afhænger af, om vedkommendes erhvervsevne på tidspunktet for afskedigelsen er nedsat til en tredjedel eller derunder, jf. § 7, stk. 1 i pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL's forhandlingsområde.

I den konkrete sag blev medarbejderen sygemeldt på grund af stress. Sagen blev herefter ad flere omgange indbragt for Helbredsnævnet, som skulle vurdere, hvorvidt medarbejderens erhvervsevne var nedsat til en tredjedel eller derunder. I alle tilfældene fandt nævnet efter indhentelse af en række speciallægers erklæringer, at medarbejderens erhvervsevne fortsat ikke var under en tredjedel.

Byretten frifandt arbejdsgiveren, idet retten ikke fandt, at der var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Helbredsnævnet havde foretaget vedrørende medarbejderens erhvervsevne.

Medarbejderen indbragte herefter sagen for Vestre Landsret og gjorde gældende, at medarbejderen var berettiget til at oppebære kvalificeret svagelighedspension i stedet for den tilkendte almindelige svagelighedspension.

Landsrettens flertal gav medarbejderen medhold. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at nogle af speciallægernes erklæringer havde konkluderet, at der var tale om arbejdsrelateret stress, og at der ikke var mulighed for forbedring. Disse erklæringer sammenholdt landsretten med Retslægerådets udtalelse af 12. april 2016, hvori der ikke var enighed om, hvorvidt medarbejderen led af en depression som anført i erklæringer fra en speciallæge i psykiatri. Landsretten fandt, at medarbejderens erhvervsevne var nedsat til en tredjedel eller derunder, og medarbejderen herefter var berettiget til kvalificeret svagelighedspension. Landsretten bemærkede, at en erklæring fra en speciallæge i neurologi blev indhentet på foranledning af Helbredsnævnet, efter at nævnet havde vurderet medarbejderens sag tre gange, og at heller ikke nævnets fjerde vurdering i sagen var nærmere begrundet.

Dommen viser, at en medarbejder, der lider af stress, kan være så hårdt ramt, at vedkommendes erhvervsevne kan være nedsat til en tredjedel eller derunder, og vedkommende dermed er berettiget til kvalificeret svagelighedspension. Dommen er dog meget konkret begrundet og synes mere at være en tilsidesættelse af Helbredsnævnets vurdering snarere end en realitetsbedømmelse af sagen.



Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret