Ikke krav på betaling for den 6. ferieuge

Østre Landsret fandt i en afgørelse af 17. februar 2016, at en medarbejder ikke var berettiget til feriegodtgørelse for den 6. ferieuge i forbindelse med dennes fratræden. I ansættelseskontrakten var der ikke taget stilling til, hvordan den ekstra ferieuge skulle behandles i forbindelse med medarbejderen fratræden.

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en medarbejder i forbindelse med sin fratræden kunne kræve feriegodtgørelse for den 6. ferieuge. Det var anført i ansættelseskontrakten, at medarbejderen "optjener 6 ugers ferie pr. år".

Ved en medarbejders fratræden skal arbejdsgiver udbetale feriegodtgørelse for feriedage. Det er dog typisk, at parterne aftaler, at medarbejderen har ret til yderligere 5 feriefridage også kendt som den 6. ferieuge. Oftest vil det fremgå af ansættelseskontrakten, hvad der skal ske med disse feriefridage ved medarbejderens fratræden. Men hvordan skal parterne så forholde sig, når der ikke foreligger en sådan aftale?

Byretten slog indledningsvist fast, at der var enighed om, at der mellem parterne var aftalt 6 ugers ferie, samt at der ikke i ansættelseskontrakten eller senere var taget stilling til, hvorledes den 6. ferieuge skulle behandles i forbindelse med medarbejderens fratræden. Det følger af ferieloven, at en lønmodtager i forbindelse med fratræden, skal have udbetalt feriegodtgørelse med 12,5 %, svarende til godtgørelse for 5 ugers ferie. Som en konsekvens heraf, fandt retten, at der ikke er hjemmel i ferieloven til en feriegodtgørelse for den 6. ferieuge. Herefter fandt retten, at idet medarbejderen og virksomheden ikke individuelt havde aftalt, om den ekstra ferieuge skulle godtgøres økonomisk i forbindelse med fratrædelse eller på anden måde, var der ikke var grundlag for at give medarbejderen medhold i at den 6. ferieuge skulle udbetales. Det forhold, at det fremgik af ansættelseskontrakten, at retten til ferie optjenes, kunne ikke føre til et andet resultat.


Landsretten kom frem til samme resultat som byretten.

Dommen viser
, at en medarbejder i forbindelse med sin fratræden ikke kan kræve feriegodtgørelse for feriefridage, hvor hverken loven eller parternes aftale hjemler en sådan godtgørelse. Dette gælder også selvom det fremgår, at feriefridagene optjenes. Ferielovens principper kan således ikke uden videre overføres til den forbedrede ferieret. Det vil dog altid være en god idé at anføre i ansættelseskontrakten, hvordan feriefridage skal behandles i forbindelse med medarbejderens fratræden.

Dommen er i tråd med en tidligere afgørelse fra Østre Landsrets af 2. marts 2012.

Østre Landsret havde i sin afgørelse af 2. marts 2012 taget stilling til et lignende spørgsmål. Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en lønmodtager ved sin fratræden havde krav på feriegodtgørelse med 15 % af lønnen eller 12,5 %. I medarbejderens kontrakt var det anført, at hun havde krav på 6 ugers ferie. Landsretten fandt ikke, at der alene ved en henvisning til bestemmelsen om 6 ugers ferie og til ferieloven i ansættelseskontrakten var sket en fravigelse af den udtrykkelige procentsats på 12,5%, der fremgår af ferieloven.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret