Efterskolen der opsagde lærernes lejeboliger
23. november 2015
Det var misbrug af ledelsesretten at anvende opsigelse af individuelle aftaler om beboelse af tjeneste- og lejeboliger som pressionsmiddel for at gennemtvinge en lokalaftale. Det fandt Arbejdsretten ved dom af 10. november 2015.
Sagen omhandlede en efterskole, der havde 8 boliger, som lærerne kunne leje sig ind i. Såfremt lærerne gjorde dette, skulle de deltage i en rådighedsordning, så de på skift skulle have en vagttelefon om natten. Oprindeligt var der indgået en lokalaftale mellem lærere og efterskole om, at lærerne kun fik løn for at stå til rådighed, såfremt de blev tilkaldt/vækket, og givet fald da løn for 6 timers arbejde.
En lovændring medførte, at lokalaftalen mellem efterskole og lærere blev ophævet, og lærernes arbejdstid skulle herefter følge reglerne for arbejdstid for statens tjenestemænd, medmindre der blev indgået en ny lokalaftale. Et skifte til disse regler ville medføre øget udgifter til lønninger for efterskolen. Efterskolen ønskede derfor at indgå en ny lokalaftale med lærerne, og de lærere, der ikke ville indgå en sådan, ville få opsagt deres lejemål.
Efterskolen fremførte, at det lå inden for ledelsesretten at prioritere de økonomiske rammer, som skolen var underlagt, herunder også at vurdere om skolen skulle udleje konkrete lejemål. Det ville være for dyrt for skolen at have lærere boende, som skulle aflønnes for rådighedstiden efter reglerne for arbejdstid for statens tjenestemænd fremfor efter en lokalaftale.
Retten lagde til grund, at en fravigelse fra reglerne for arbejdstid for statens tjenestemænd ville kræve en ny lokalaftale, og en sådan var ikke indgået. Det blev desuden lagt til grund, at efterskolen havde forsøgt at få lærerne til at indgå en lokalaftale ved at oplyse, at deres lejemål ellers ville blive opsagt.
Retten fandt, at det lå inden for ledelsesretten at opsige lejemålene, såfremt opsigelserne var sagligt begrundet. I sagen var opsigelserne imidlertid anvendt som pressionsmiddel med henblik på at få medarbejderne til at fravige arbejdstidsreglerne. Retten fandt, at en sådan fremgangsmåde, uanset om de ændrede vilkår for rådighedsvagt medførte øgede økonomiske omkostninger, ikke kunne anses som sagligt begrundet.
Efterskolen havde således misbrugt sin ledelsesret og pådrog sig et bodsansvar, der blev fastsat til 25.000 kr.
Dommen viser, at det falder uden for ledelsesretten at presse medarbejdere til at indgå en aftale om ikke-overenskomstmæssige vilkår på trods af, at en manglende aftale vil medføre økonomiske omkostninger for arbejdsgiverne.
En lovændring medførte, at lokalaftalen mellem efterskole og lærere blev ophævet, og lærernes arbejdstid skulle herefter følge reglerne for arbejdstid for statens tjenestemænd, medmindre der blev indgået en ny lokalaftale. Et skifte til disse regler ville medføre øget udgifter til lønninger for efterskolen. Efterskolen ønskede derfor at indgå en ny lokalaftale med lærerne, og de lærere, der ikke ville indgå en sådan, ville få opsagt deres lejemål.
Efterskolen fremførte, at det lå inden for ledelsesretten at prioritere de økonomiske rammer, som skolen var underlagt, herunder også at vurdere om skolen skulle udleje konkrete lejemål. Det ville være for dyrt for skolen at have lærere boende, som skulle aflønnes for rådighedstiden efter reglerne for arbejdstid for statens tjenestemænd fremfor efter en lokalaftale.
Retten lagde til grund, at en fravigelse fra reglerne for arbejdstid for statens tjenestemænd ville kræve en ny lokalaftale, og en sådan var ikke indgået. Det blev desuden lagt til grund, at efterskolen havde forsøgt at få lærerne til at indgå en lokalaftale ved at oplyse, at deres lejemål ellers ville blive opsagt.
Retten fandt, at det lå inden for ledelsesretten at opsige lejemålene, såfremt opsigelserne var sagligt begrundet. I sagen var opsigelserne imidlertid anvendt som pressionsmiddel med henblik på at få medarbejderne til at fravige arbejdstidsreglerne. Retten fandt, at en sådan fremgangsmåde, uanset om de ændrede vilkår for rådighedsvagt medførte øgede økonomiske omkostninger, ikke kunne anses som sagligt begrundet.
Efterskolen havde således misbrugt sin ledelsesret og pådrog sig et bodsansvar, der blev fastsat til 25.000 kr.
Dommen viser, at det falder uden for ledelsesretten at presse medarbejdere til at indgå en aftale om ikke-overenskomstmæssige vilkår på trods af, at en manglende aftale vil medføre økonomiske omkostninger for arbejdsgiverne.
