Fokus på hvidvaskreglerne

Regeringen, Europa Kommissionen og Finanstilsynet har stor bevågenhed på hvidvaskreglerne, ikke mindst som følge af de seneste terrorangreb i Europa, Panama Papers-sagen og den generelt øgede fokus på finansielle virksomheders compliance efter finanskrisen.

I februar offentliggjorde Europa Kommissionen en handlingsplan for en yderligere styrkelse af kampen mod hvidvask og terrorfinansiering, der blandt andet lægger op til visse skærpelser af fjerde hvidvaskdirektiv og en fremrykning af implementeringen af direktivet fra juni 2017 til slutningen af 2016. Tiltaget kommer i forlængelse af en periode, hvor både de danske og de øvrige nordiske tilsynsmyndigheder har været meget kritiske over for finansielle virksomheders generelle hvidvask-compliance og også har pålagt bøder i hidtil uset omfang.

I forbindelse med den politiske diskussion om stramninger af hvidvaskreglerne, herunder særligt sanktionerne for overtrædelser, har Finanstilsynet blandt andet udtalt, at Tilsynet gerne så et personligt ansvar indført for compliance officers på linje med, hvad der for eksempel gælder i England.

Program

På seminaret vil vi i lyset af den seneste tids fokus på hvidvask-området gennemgå:
  • de kommende og forventede ændringer af hvidvaskreglerne som følge af fjerde hvidvaskdirektiv og Europa Kommissionens handlingsplan
  • udvalgte aktuelle emner inden for hvidvaskreglerne
  • væsentlig praksis om hvidvaskreglerne fra ind- og udland

Oplægsholdere

Advokat, partner Thomas Maaberg Hansen
Advokat, partner Rasmus Mandøe Jensen
Advokat Emil Deleuran

Seneste nyt om Bank og Finans

Bank og Finans