Webinar: Nye regler om bopælspligt og forbud mod at tilbyde lejer betaling for fraflytning

Plesner inviterer til webinar om de nye regler om bopælspligt samt lejelovens § 6a, vedrørende forbud mod udlejers initiativ til betaling for lejers fraflytning af lejemål. Webinaret foregår den 11. februar 2021 kl. 9:00-9:45. Webinaret er det første i en række webinarer indenfor asset management og samtidigt startskuddet på lanceringen af Plesners netværk indenfor asset management.

Bemærk: Arrangementet er afholdt. Se oversigt over vores aktuelle seminarer.

Folketinget vedtog i december 2020 nye regler, som medfører, at nyetablerede boliger, der er udlagt til helårsbeboelse i en lokalplan, skal tages i brug til helårsbeboelse, umiddelbart efter tildelt ibrugtagningstilladelse.

De nye regler vil alene finde anvendelse i regulerede kommuner, og desuden vil reglerne kun finde anvendelse på lokalplaner vedtaget og offentliggjort efter den 1. januar 2021.

Vi stiller skarpt på de nye regler om bopælspligt, herunder: 

  • Forskellen mellem de tidligere og de nye regler 
  • Betydningen af de nye regler særligt for investorer og udlejere 
  • Håndhævelse i praksis? 
  • Øvrige opmærksomhedspunkter - faldgruber eller fordele? 

Som en del af den omstridte boligpolitiske aftale indførte Folketinget et forbud mod udlejers betaling til lejer for fraflytning af et lejemål, jf. lejelovens § 6a. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2020, og omfatter både eksisterende og nye lejeforhold. Formålet er bl.a. at sikre et effektivt opgør med kortsigtede boligspekulanters opkøb af billige lejeboliger, men er i ejendomsbranchen blevet kritiseret for at ramme langt bredere end tilsigtet.

Vi stiller skarpt på lejelovens § 6a, herunder:

  • Aftaler om fraflytning, der sker på opfordring fra lejeren eller dennes repræsentant
  • Forhandling af aftaler om fraflytning
  • Tilbud om erstatningsbolig med/uden modydelse
  • Lejerens krav om reetablering og tilbagebetaling

Målgruppe

Webinaret retter sig mod boligudlejere og investorer af boligudlejningsejendomme samt asset manageres og ejendomsbesiddere generelt. 

Oplægsholdere

Oplægsholderne er Plesners specialister indenfor lejeret og asset management 

Forum - Asset Management 

Webinaret er startskuddet på Plesners lancering af et professionelt forum inden for asset management.

Forummet henvender sig til investorer, udlejere og asset managers.

Læs mere og tilmeld dig forummet

Tilmelding til webinaret

Tilmeld dig webinaret

Seneste nyt om Commercial Real Estate

Commercial Real Estate