Nye lister over udsatte boligområder - indsatserne virker
Efter en stigning i antallet af udsatte boligområder i 2023, sker der i år et markant fald fra 19 til 12 udsatte boligområder, og bl.a. Vejleåparken i Ishøj og Motalavej i Slagelse, som blev tilføjet til listen i 2023, udgår igen i 2024, da de ikke længere opfylder kriterierne for at være udsatte boligområder.
Antallet af parallelsamfund falder fra 12 i 2023 til 8 på årets liste. Der er i år 7 omdannelsesområder mod 8 omdannelsesområder i 2023, mens planerne for omdannelse af boligområderne fortsat er under realisering.
Antallet af forebyggelsesområder stiger til 63 i 2024 mod 56 i 2023.
Stigningen skyldes bl.a., at de områder, der ikke længere opfylder kriterierne for at være udsatte boligområder, i stedet figurerer på listen over forebyggelsesområder, hvor grænseværdierne for de enkelte kriterier (arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesniveau, indkomstniveau, dømte) er lavere.
Stigningen afspejler, at der stadig er behov for fysiske og boligsociale initiativer, der kan understøtte målet om over tid at ændre beboersammensætningen i forebyggelsesområderne.
Parallelsamfundspakken
Med en ændring af almenboligloven i 2010 blev der for første gang indført kriterier, som definerede udsatte boligområder (de tidligere såkaldte "ghettokriterier"). Et udsat boligområde (tidligere "ghettoområde") blev på daværende tidspunkt identificeret med udgangspunkt i tre kriterier: i) andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, ii) andel uden arbejdsmarkedstilknytning og iii) antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Kriterierne er siden 2010 blevet udbygget, og kriterierne for udsatte boligområder i deres nuværende form blev indført i almenboligloven i 2018 som følge af Parallelsamfundspakken, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.
Parallelsamfundslovgivningen har haft vidtrækkende konsekvenser for flere almene boligorganisationer og beboerne i de udsatte boligområder. Det gælder særligt de boligområder, som opfylder kriterierne for at være et omdannelsesområde (tidligere "hård ghetto"). Med udpegelsen som omdannelsesområde følger nemlig en forpligtelse for boligorganisation og kommune til at nedbringe andelen af almene boliger i boligområdet til 40 %, hvilket f.eks. kan ske ved nedrivning af boliger, ommærkning, frasalg af boliger eller fortætning med andre bolig- og ejerformer.
Hovedgrebet for nedbringelse af andelen af almene boliger i de boligområder, der i dag er omfattet af en udviklingsplan, er fortætning med nybyggeri. Nedenfor er en kort gennemgang af de fire områdekategorier og nogle af de implikationer, der knytter sig til kategoriseringerne.
Se en uddybning af kriterierne for de enkelte kategoriseringer.
Udsatte boligområder
Et udsat boligområde er et alment boligområde med over 1.000 beboere, der opfylder mindst to sociale eller økonomiske kriterier, f.eks. lav tilknytning til arbejdsmarkedet eller høj kriminalitet.
Udpegningen medfører restriktioner for udlejning og giver boligorganisationer udvidede beføjelser til ophævelse af lejemål.
Se listen over udsatte boligområder pr. 1. december 2024
Parallelsamfund
Parallelsamfund udgør en delmængde af de udsatte boligområder, idet et parallelsamfund er karakteriseret ved, at i) boligområdet opfylder kriterierne for at være et udsat boligområde, og at ii) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %.
Se listen over parallelsamfund pr. 1. december 2024
Omdannelsesområder
Et omdannelsesområde er et alment boligområde, der i fem år har været parallelsamfund. Udpegningen medfører krav om, at andelen af almene familieboliger skal reduceres til højst 40 % inden 2030. Dette sker gennem en udviklingsplan, der kan inkludere salg, nedrivning eller fortætning med andre boligtyper.
Omdannelsesområderne omfatter i 2024: Tåstrupgård,, Stengårdsvej, Sundparken, Skovvejen/Skovparken, Bispehaven, Gellerupparken/ Toveshøj og Vollsmose. Nørager/Søstjernevej er ikke at finde på listen, da området ikke længere opfylder vedr. arbejdsmarkedstilknytning.
Se listen over omdannelsesområder pr. 1. december 2024
Forebyggelsesområder
Forebyggelsesområder er den nyeste områdekategori, som første gang blev udpeget den 1. december 2021.
Forebyggelsesområder opfylder ikke kriterierne for at være udsatte boligområder, men vurderes over tid at kunne udvikle sig til udsatte boligområder, hvis der ikke sættes ind med forebyggende initiativer. Formålet med udpegelsen af forebyggelsesområde er således at monitorere og modvirke, at forebyggelsesområderne udvikler sig til udsatte boligområder.
Boligorganisationen bør overveje at gennemføre initiativer, der kan føre den eller de pågældende boligafdelinger væk fra grænseværdierne for forebyggelsesområder. Initiativerne kan bl.a. omfatte ommærkning og fortætning med andre boligtyper og ejerformer i lighed med de initiativer, der gennemføres i udsatte boligområder. Derudover kan der undtagelsesvis og under særlige betingelser godkendes matrikulære opdelinger og udvidelser i boligområdet.
Se listen over udsatte forebyggelsesområder pr. 1. december 2024
Strider parallelsamfundslovgivningen mod EU-retten?
Der verserer netop nu en sag ved EU-domstolen om lovligheden af den danske parallelsamfundslovgivning. Sagen handler om, hvorvidt kategoriseringen af boligområder ud fra et kriterie om beboere af "ikke-vestlige oprindelse", er i strid med EU-direktivet om ligebehandling af alle, uanset race eller etnisk oprindelse.
Konkret skal EU-domstolen afgøre, om der i direktivets forstand foreligger direkte eller indirekte forskelsbehandling baseret på etnisk oprindelse.
Det er uvist, hvornår EU-domstolens afgørelse foreligger.
Hvis EU-Domstolen finder, at parallelsamfundslovgivningen strider imod EU-retten, har de almene boligorganisationer mulighed for at gøre et erstatningskrav gældende mod den danske stat. Erstatningen i relation til parallelsamfundslovgivningen vil særligt dreje sig om kompensation for tab, der er opstået som følge af påtvungne nedrivninger eller frasalg af ejendomme. Erstatningen kan bl.a. opgøres af omkostninger forbundet med udarbejdelse af udviklingsplaner, transaktionsomkostninger ved salg, reduceret ejendomsværdi, tabt administrationsbidrag, tomgangsudgifter, driftstab og administration. Det er en betingelse for at opnå erstatning, at der kan påvises en direkte årsagssammenhæng mellem parallelsamfundslovgivningen og de lidte tab, og at staten har handlet i strid med sine EU-retlige forpligtelser.
Vil du vide mere?
Vores team for Almene Boliger er specialiseret i almenboliglovgivningen, og vi har bred erfaring med udvikling af omdannelsesområder, salg af almene boliger, ejendomsdannelse og fortætning.
Vi har dyb indsigt i den lovgivning, der omgiver den almene boligsektor, og i de almene boligorganisationers daglige drift, og vi bistår almene boligorganisationer og private aktører med at udvikle og investere i den almene sektor.