ECGT-direktivet - en fuld og praktisk orienteret gennemgang af de nye regler om bl.a. miljømarkedsføring
De nye regler stiller krav til blandt andet miljøanprisninger, bæredygtighedsmærker og holdbarhedspåstande, og der indføres en række tilføjelser til sortlisten over markedsføringspraksis, der altid vil være forbudt. Vi tager jer igennem alle de nye ændringer og bruger konkrete eksempler fra praksis, så I kan omsætte reglerne til handling i jeres organisation.
Vi vil også inddrage Forbrugerombudsmandens opdaterede retningslinjer om virksomheders miljømarkedsføring, der netop er offentliggjort.
Seminaret er bygget op i tre dele. I første del sætter vi fokus på de nye regler i markedsføringsloven, herunder de ændrede vildledningsbestemmelser. I anden del fokuserer vi på tilføjelserne til sortlisten - både i relation til miljømarkedsføring og holdbarhed. I tredje del ser vi på ændringerne i forbrugeraftaleloven, herunder de nye oplysningskrav vedrørende reklamationsretten og handelsmæssige holdbarhedsgarantier. Vi vil til sidst også berøre den seneste domspraksis om miljømarkedsføring og anvendelsen af bødemodellen i konkrete sager.
Program
08.30 - 09.00: Morgenmad
09.00 - 09.05: Introduktion
09.05 - 10.00: Ændringer i markedsføringsloven (bl.a. miljøanprisninger om fremtidige miljøpræstationer og irrelevante forbrugerfordele)
10.00 - 10.15: Pause
10.15 - 11.00: Tilføjelser til sortlisten (bl.a. brug af bæredygtighedsmærker, generiske miljøanprisninger og klimakompensationsbaserede påstande)
11.00 - 11.15: Pause
11.15 - 11.55: Ændringer i forbrugeraftaleloven samt ny domspraksis om miljømarkedsføring og anvendelsen af bødemodellen
11.55 - 12.00: Spørgsmål og afrunding
12.00 - 12.30: Frokost og netværk
Oplægsholdere
Oplægsholdere omfatter:
- Emil Jurcenoks, Attorney-at-Law, Partner
- Kia Hansen, Attorney-at-Law, Manager
- Mads Møller Nielsen, Attorney-at-Law
- Julia Josefine Rebild, Attorney-at-Law
Torsdag den 29. oktober 2026
kl. 8.30-12.30
Der serveres morgenmad og kaffe fra kl. 8.30
Der serveres frokost fra kl. 12.00
Plesner
Amerika Plads 37
2100 Copenhagen
Seminaret opfylder kravene til advokaters obligatoriske efteruddannelse (svarende til 3 lektioner)
Der er gratis parkering til rådighed for kunder og gæster i Plesners parkeringshus "Amerika Plads". Man kommer til parkeringshuset via Dampfærgevej.
Sign up
Plesner behandler dine personoplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.
Når du deltager i et af vores kurser eller seminarer, anvender vi dine personoplysninger til at holde kontakt med dig før, under og efter det pågældende arrangement.
Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, eller har spørgsmål til vores behandling af persondata, er du velkommen til at kontakte Plesner på compliance@plesner.com.